Vi HAR ferie – vi SKAL ikke PÅ ferie

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Ribe kirke

Ribe kirke

I påsken rejste vi på feire: travede rundt i et travlt Amsterdam, nyt program hver dag: Museum, tulipaner, vindmøller, museum, guidede byture, museum…

Flot tur, bevares. En oplevelse. Har altid haft lyst til at se tulipanblomstringen i Holland, og Van Gogh og Nationalmuseet var heller ikke lige at regne for nedtur. Men ferie..? Det kan diskuteres…

I sommer har vi haft ferie. Gjort det som har faldt os ind, alt efter vejr og form. Gjort det så længe vi gad, og så har vi gjort ingenting, bagefter.

Mando2

Kveldsstemning, Mandø

Vi fik Mandø med os: en ø på vestkysten som har noget så eksotisk som en ebbevej – en vej som er en vej når det er ebbe. Når det er flod, er der hav der… Og på Mandø er det stille, hvis man ser bort fra det livlige fugleliv, som vist nok er unikt.

Selv deler jeg fugle ind i små, mellemstore og store arter, så jeg kan ikke udtale mig om sagen.

Men den danske frokost på kroen, den med 6 forskellige slags sild, stegt rødspætte og meget mere – alt hjemmelavet – den kan jeg sige var helt fan-tas-tisk. Godt vi ikke bor i nærheden, det havde ikke været godt for vægten.

På vej hjem lagde vi vejen fordi en af min mands gamle venner, som er flyttet til SydDanmark. Der var tid til det, vi hadde ikke noget vi skulle nå, den dag.

I Ribe så vi falkeshow i Vikingecenteret, og byen selvsagt: Danmarks ældste, et besøg værd.

En af dagene kom en karateven forbi herhjemme, og det blev et par timer med kata-øvelser på plænen, og han havde sødt med til kaffen, så den dag blev også en fest.

Mando3

På tur gjennom havet. Mens havet stiger.

Mando1

Ebbevej. Ved lavvand.

Så har vi badet. Ude et par gange, men mest inde, fordi vejret har været, som det har. Vi har været på bytur og spist is. En dag købte vi garn til en vintertrøje, og en bluse. En anden dag fandt vi intet. Luget i beddene, og så ikke gide mere. Læst en bog. Læst en til. Bagt kage, fordi der var for meget vind til, at det var fristende at være ude. Lavet mere omstændelig mad til aften end vi ville have gjort hvis vejret var bedre. Drukket mindre hvidvin end vi ville have gjort med varmere vejr, og mere rødvin.
 
Opsummeret: vi har haft ferie. Tager gerne en magen til næste sommer, også.

Ribe, tiing, stor

Eksempel på temmelig stor fugl, fra falkeshowet i Vikincenteret, Ribe.

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.