Tvangsvaccination: grundlag og problemer

En del lande har alt indført tvangsvaccination, og tiltaget lanceres som aktuelt også herhjemme med jævne mellemrom. Sidste ”nyt” er at uvaccinerede børn skal gå i egne vuggestuer.

Argumentationen for tvangsvaccination synes at være som følger:

  1. Vi ville alle sammen være mindre syge/leve længere hvis alle var vaccineret for alt.

En vigtig forudsætning for det her argument er det, der kaldes herd-immunitet – eller flok-immunitet, som det heder på dansk.

  1. Sundhedsmyndighederne anbefaler vacciner for alle. Følgelig bør alle vaccineres. Og de, der ikke vil, bør tvinges, til vores alles bedste.

En vigtig forudsætning for det her argument er at vi kan/skal blindt stole på myndighedernes anbefalinger.

  1. Vaccination er et ”overskudsprojekt”.

Præmissen her er at der måske kommer nogle få skader/bivirkninger, en gang i blandt, fra vacciner, men det vejes op i overflod af alle dem, der undgår sygdom og død fordi de er blevet vaccineret.

 

Lad os kikke lidt nærmere på det her fundament.

Jeg kunne ha tilnærmet mig sagen med at vise til forskning der viser noget andet, end det, der taler for vacciner. Problemet er, at der er ikke en åben debat i sager der vedrører sundhed. Straks en debattant nævner f.eks. noget sådant som: jeg efterspørge en mere grundig forskning på vacciner, så sporer dialogen umiddelbart af.

Samtalen kan f.eks. se sådan ud:

  • Deltager A: ”der burde forskes bedre på vacciner – af uvildige aktører, der ikke tjener penge på at sælge produkterne de forsker på, og der burde forskes med ægte placebo på vacciner og andre lægemidler.”
  • Deltager B: ”her kan du se (link til Sundhedsstyrelsens websider), at Sundhedsstyrelsen går god for, at vaccine X er helt sikker.”
  • Deltager A: ”Men den forskning de bruger til at godgøre det standpunkt, er udført af dem, der sælger vaccinen. Her er en liste over pub-med-publikationer (Pub-med: samling af biomedisinske forskningsartikler fra hele verden, samlet af National Center for Biotechnology information (NCBI), på Det amerikanske nationalbibliotek for medicin), der viser at det slet ikke er så grundig dokumenteret at vaccine X er sikker, som Sundhedsstyrelsen påstår (linker til en række forskningsartikler på pub-med).”
  • Deltager B: ”Du spreder propaganda som an anden antivax. Du må lære dig at udvise kildekritik.”
  • Deltager A: ”Mener du at pub-med-publikationer ikke er videnskabelig nok?”
  • Deltager B: ”Ikke lige så videnskabelig som Sundhedsstyrelsen.”

Deltager B affejer studier udført af verdens ledende forskere, og ringen er dermed sluttet. Deltager B anser sine påstande som (mere) valide argumenter (end moddebattanten) blot og bart fordi han henter sin information fra Sundhedsstyrelsen. Hvis nogen stiller spørgsmål til det han siger (uanset grad av fornuft, og saglighed i spørgsmålene – og uanset hvor mange dokumenterede forskningsresultater spørgsmålene følges af), anses denne nogen som en antivax, som ikke behøver at tages hensyn til.

Det er unægtelig en god ting, at have et minimum af tiltro til vores myndigheder. Og jeg tror, sådan set ikke, at vores Sundhedsstyrelse (bevidst) er ude på at forgifte os alle sammen som det så pædagogisk fremsættes, i udtalelser der er designet til at skulle få alle der er store nok idioter til at spørge ind til forskning på vaccinesikkerhed, til at føle sig som gedigne jubleklovne.

Problemet er, at også demokratiske lands myndigheder historisk set har haft svin på skoven, mere end én gang. Og det har tit være enkeltpersoner/små grupper, der har stået i skittstormen, mod lige nøjagtig myndighederne, for at få til sårt tiltrængt forandring.

 

Nogle korte eksempler på tilfælde der vi ikke har haft lige så stor grund til at stole på vores myndigheder, som man kunne ønske:

Thalidomid

medicin mod svangerskabskvalme, der blev administreret til gravide i slutningen af 50-erne og begyndelsen af 60-erne. Thalidomid var skyld i at børn fødtes uden arme og ben.

På dansk Wikipedia kan man læse:

”I Danmark blev sagen dysset ned og holdt hemmelig for offentligheden i flere måneder. De danske apoteker blev først orienteret den 30. december 1961 om, at præparatet var udgået, og landets læger blev først orienteret i midten af februar 1962.”

En følge af at myndighederne i det her tilfældet ikke straks gik ud og advarede offentlig mod Thalidomid, var at der blev født unødig mange børn uden armer og ben.

 

Vioox

gigtmedicin der dræbte og skadede mange titals mennesker, inden den endelig blev trukket tilbage fra markedet.

Vioxx blev på markedet meget længere en al kundskab på området skulle tilsige. Hvorfor? Nej, sig det? Penge, måske. For jeg tror faktisk ikke at myndighederne lod være med at forbyde Vioxx fordi de eksplicit var ude på at forgifte nogen. Men det skete, alligevel …

Og problemerne fortsætter, kun i ny beklædning: eksperterne siger selv, at der er for dårlig kontrol på medicinbivirkninger i Danmark.

Underrapportering af bivirkninger er et gennemgående problem, og gælder ikke kun for vacciner.

 

Æg indeholdende giftig insekts-middel solgt i Belgia.

nrk.no kan man læse:

”Mattilsynet i Belgia var i over en måned klar over at egg fra nederlandske hønsefarmer inneholdt et giftig insektmiddel, uten at de advarte publikum om risikoen.”

Igen: var Belgiske myndigheder her bevist ude på at forgifte almindelige mennesker i den her sag? Hvad ved jeg – men igen: det her har sket. Giftige æg er blevet solgt i en måned, uden at myndighederne gjorde noget med det.

 

Forurenet grundvand i Danmark

Drikkevand med pesticider. Myndighederne vidste det, men gjorde intet ved det …

 

Det hvide snit:

Historien om Det hvide snit er et grimt kapitel i medicinens historie, der var specielt grim i Danmark: her foretog man nemlig langt flere hvide snit end i land vi kan lide at sammenligne os med.

Hvorfor?

Ph.d. Jesper Vaczy Kragh, forfatter af bogen Det hvide snit, peger på det her ting, som svar på det spørgsmål:

  • ”For det første var der lagt en linje, der banede vejen for det hvide snit. Danmark havde allerede godkendt sterilisation og kastration, og sindssyge og åndssvage blev sendt ud på Sprogø og Livø, hvor de ikke var til fare for samfundet. Det var muligt at lave meget vidtgående indgreb i folks liv med loven i ryggen.” (min udhævning)
  • (…)
  • For det tredje var der en kæmpe tiltro til lægevidenskaben, da det hvide snit blev opfundet.”

 

  • ”Det voksende brug af det hvide snit skete på trods af, at lægerne var klar over, at der var en stor risiko for bivirkninger og endda død. Man vurderede den gang, at dødeligheden var mellem 2-6 procent, men det talte kun dem, der døde under indgrebet og umiddelbart efter, og derfor var tallet formentlig højere.”

Lad os opsummere:

  • der blev ikke gennemført en ordentlig test af metoden der kaldes Det hvide snit:
    • evalueringen foregik uden en kontrolgruppe
    • det var de samme fagfolk der udførte indgrebene (og man kan derfor rolig gå ud fra art de mente at det var en god ide at gøre det her indgreb på mennesker), som foretog evalueringerne.
  • Der var ingen instanser man som patient kunne klage til.
  • Man talte bare dem, der døde under indgrebet, og lige efterpå, så det er rimeligt at antage at dødstallene er for lave.

 

Og nu nærmer vi os noget af sagens kerne: det her er nøjagtig det samme, der sker i forhold til vacciner i dag:

  • Vaccineforskning udføres uden ægte placebo (som ”placebo” bruges andre vacciner eller oplæsninger med adjuvans).
  • Det er vaccineindustrien der står for forskningen – det er altså de fagfolkene der udvikler medikamentet/metoden, der står for evalueringen.
  • Det er svært at klage, eller indberette vaccineskader/bivirkninger:
    • Studier der registrerer vaccineskader/bivirkninger er typisk så korte, at man f.eks. ikke kan regne med at få registreret neurologisk symptomer (de tager det typisk lang tid at få diagnosticeret).
    • Man registrerer som oftest kun diagnoser – ikke symptomer. Og patienterne er ikke uddannet i lægelatin – de siger ikke at de lider av POTS, mens vil måske sige at de døjer med svimmelhed.
    • Det her lager en slutnings-cirkel: det er svært for patienter at nå gennem til lægen om at ens barn eller en selv oplever vaccine-reaktioner: lægen vil typisk sige: nej, den her vaccine giver ikke sådanne reaktioner, så det her er ingen vaccine-bivirkning.

Søren Bostrøm henviser til, at ham, der udviklet HPV-vaccinen, er blevet tildelt Nobels pris i medicin. Problemet er, at ham, der opfandt Det hvide snit – Egaz Muniz, også fik Nobels pris i medicin. Jeg tror alligevel, at selv Bostrøm, vil sige sig enig i, at det med det hvide snit, var en knapt så god ide. Sådan set i bagspejlet.

Jesper Vaczy Kragh siger, at det er hans klare opfattelse, at lægerne har taget lære af historien om det hvide snit.

»I dag er der jo skrappe krav til testning af bivirkninger og funktion, ligesom man har indført regler om informeret samtykke (min udhævning),« siger han, og påpeger dermed, at hele lægevidenskaben har lært at fortidens fejltagelser.

Men hvis vi mener at alle bør vaccineres, om nødvendig med tvang, fordi vi/lægerne/Sundhedsstyrelsen mener at det er til fælles bedste – hvor er så det informerede samtykke taget vejen? Har man virkelig lært af historien? Og er der virkelig så skrappe krav til tester på mediciner?

Danmarks historie i sagen om Det hvide snit er grimmere end mange andre steder i verden. Jesper Vaczy Kragh mener, det er fordi man her har tradition på at gøre indgriben i menneskers liv, med lov i hånd.

En sådan indgriben vil tvangsvaccinering i højeste grad også være. Historien har nogle frygtelige billeder at vise os i lignende sager. Det er måske en god ide at sikre sig lidt bedre mod det fremover …

 

Flokimmunitet

Så er der fænomenet flokimmunitet. (Her er et indlæg kun om det – den tekst der følger her, men noget omskrevet)

Flokimmunitet opstår når mange nok mennesker i en gruppe har gennemgået en sygdom: sygdommen spredes ikke så nemt i befolkningen, for der er ikke så mange der kan blive smittet. Spædbørn overtager sin mors antistoffer hvis hun f.eks. har gennemgået kikhoste eller mæslinger, og de her antistoffer beskytter barnet de første måneder/år – i den tid de er mest sårbare. Vacciner giver ikke en sådan overførsel af antistoffer fra mor til barn.

I vaccinens spæde begyndelse, troede man, at vacciner gav dem samme immunitet som gennemgået sygdom – at én injektion var nok til at give livslang beskyttelse mod sygdom. Sådan er det ikke.

Der påstås tit, at man kan hindre udbrud af en sygdom hvis vaccinedækningen er 95%. Tesen er, at ved 95 % vaccinationsdækning opstår den samme flokimmunitet som hvis befolkningen naturlig har gennemgået sygdom. Men at flokimmunitet skulle opstå omkring 95% vaccinedækning er aldrig blevet dokumenteret. Det synes som om, det bare er et tal, man mener er tilpas højt, så har man bare vænnet sig til at gentage det …

Her er en summarisk gennemgang af, hvorfor ”flokimmunitet” er et problematisk, og ikke særlig brugbart begreb, i sammenhæng med vacciner.

  • Der har, mange gange, forekommet udbrud af fåresyge og andre virussygdomme i befolkningsgrupper med 100 % vaccinedækning. I 1989, var 40 % af dem, der fik mæslinger i USA, vaccinerede.
    • I debatten om vuggestuerne betyder det her, at de små kan blive smitte med. feks. mæslinger, også i børnehaver der alle er vaccineret.
  • Vaccinens virkning minskes efter som årene går. Følgelig skal alle mennesker vaccineres tit nok til at holde en antistof-procent der er høj nok, hvis man reelt skal kunne tale om flok-immunitet. Det gøres ikke, og der er følgelig ingen flokimmunitet, mod, lad os sige, mæslinger, i vores samfund, uagtet om alle børn er vaccineret – fordi alle os der er mere end 15 år, slet ikke er sikret af vores urgamle vaccine, og vi har ikke været det i mange, mange år.
    • I debatten om de særskilte vuggestuder, indebærer det her pointe at en del af pædagogerne i børnehaven mest sandsynlig har en så gammel MMR-vaccine at den har fadet ud – og de er reelt set ikke vaccineret mere.
  • I mæslingeepidemier er der målt immunrespons hos 22-33 % i den vaccinerede befolkning. Det vil sige, at virusset formerede sig i kroppene hos de her mennesker, uagtet de var vaccinerede, og de kunne følgelig sprede smitte videre.
    • I debatten om vuggestuerne betyder det her, at de små på under 15 måneder, kan blive smittet med mæslinger fra en af de andre børn eller voksne i børnehaven – også selv om de er vaccineret til punkt og prikke.
  • Mellem 2 og 8 % af de vaccinerede udvikler aldrig antistof, og er følgelig ikke egentlig vaccinerede, selv om de har modtaget en vaccine.
    • I debatten om vuggestuerne betyder det her, at op til 8% af dem, der har modtaget en vaccine, alligevel har en immunstatus, som om de var uvaccinerede.
  • Der er flere ganger påvist muterede stammer af vaccine-virus, som smitter mellem mennesker. Eksempel 1, eksempel 2, eksempel 3 og eksempel 4. Det er ikke gjort store og gode nok undersøgelser på om/hvor længe man er smitsom efter vaccination.
    • I debatten om vuggestuerne, betyder det her, at de, der nylig er vaccinerede, kan bære smitten med ind i vuggestuen.

Hovedargumentet for at oprette særskilte vuggestuer for uvaccinerede børn, er at det vil beskytte de børn der er for unge til at få vaccinen. Der henvises tit til begrebet flokimmunitet.

Men konklusionen er at hvis vi skal sikre os, at de 0-15-måneder gamle børn ikke møder mennesker der ikke har dannet antistoffer mod f.eks. mæslinger, så må alle mennesker testes, og revaccineres til de reagerer (eller bliver syge/dør).

Men problemet vil alligevel ikke være løst, fordi op til 33 % af de vaccinerede mennesker danner antisoffer under en pågående epidemi – hvilket betyder at de kan sprede smitten videre.

Og forskning viser også, at muterede vaccinestammer kan smitte mellem mennesker. Følgelig skal der forskes på, hvor længe efter at man har fået en vaccine, man er smittefarlig. Når disse data foreligger fra uvildige undersøgelser, vil det medføre at man skal indføre nye rutiner i vuggestuer, børnahver og skoler: alle der er nyvaccinerede – børn og voksen – skal undgå kontakt med de 0-15 måneder gamle børn.

Jeg ser for mig, en del problemer i forbindelse med administration af influenza-vaccinen om efteråret – hvem er der igen til at passe børnene, når alle har fået vaccine, og er potentiel smitsom?

Jeg kunne også ha lavet listen længere. Jeg kunne henvist til lange lister med pub-med-artikler. Men det hjælper jo ikke noget, vel, hvis det at jeg laver en sådan liste gør mig til antivax, og følgelig at alt jeg skriver er bulshit ..? (Det sidste er et meget brugt ”argument” på internet. Hvis nogen viser til forskning der f.eks. viser at en vaccine giver en eller anden bivirkning, får han gerne følgende ”modargument”: bulshit. Og til det, er der jo ikke så meget at svare ..)

Tese: Vaccination er et ”overskudsprojekt”

Ingen mediciner er uden bivirkninger, det ved alle, der har et minimum af indsigt i medicinfaget. I vaccinedebatten hævdes det imidlertid tit at:

Fordelene ved vacciner er større end bivirkningen. Det er enkel matematik/statistik.

Men faktum er, at der findes ingen store, sammenlignende studier mellem uvaccinerede og vaccinerede børn.

Så hvordan kommer man frem til den enkle matematik, ovenfor – at det er så helt sikker at vacciner gør mere godt en galt? Hvor er den statistik, der viser det?

Der er ikke lavet studier på hvordan vacciner virker på f.eks. alvorlig syge nyrepatienter, men alligevel giver man i USA summarisk alle nyrepatienter vaccine når de lægges ind på sygehus. Det er helt ufarlig – siger man. Hvor ved man det fra, når det ikke er forsket på?

Sundhedsstyrelsen siger gerne noget sådant som at vi bygger vores beslutning på evidensbaseret forskning og efter en samlet vurdering anbefaler vi den her vaccine, som af det samlede fagfælt anset for at være tryg. De fagfolk, der måtte mene, at det måske kunne være en god ide at kikke lidt nærmere på de bivirkninger, er blot ved at sige sådanne ting, suspekte – de kan følgelig afskrives som antivax, faktaressistente, illojale kolleger og så glemmer vi dem.

Så er kortene i bunken er vendt, og spillet går videre, i det uendelige:

  • De, der er blevet syge af vaccinen, fortæller sine forfærdelige historier. Disse bliver affejet som anekdoter, og at de dermed er uvidenskabelige, og dybest set uinteressante for alle andre end ugeblanderne, som jo lever af at sælge den slags socialpornografi. (Eller er tiden inde for en opgradering af sproget – hvad med Sygdomspornografi)?
    • Nogle tynde stemmer forsøger at påpege at videnskaben jo skal have sit udgangspunkt et sted – og at mange nok anekdoter jo burde få læger, forskere og myndigheder til at lytte, men det er det ingen der gider lytte til. Det gentages at et samlet fagfælt står bag beslutningen om at vaccinen er tryg, og man overser det pointe, at man ikke kan votere frem sandheder. For at være sandheder, skal de gerne belægges med valid, uvildig, forskning.
  • Patienter som vil melde fra om vaccineskader bliver fortalt, at det de oplever, ikke kan være en vaccineskade, for et stort studium som medicinindustrien har udført og som Sunhedsstyrelsen har fortolket/taget for god fisk, viser at den her vaccinen slet ikke giver sådanne bivirkninger, så patienten tager fejl – han fejler nok noget andet. Antagelig er det psykisk – ja, det er nok trolig, han virker ikke helt i rude, han tror jo til og med at vacciner kan give skader .. hmrft …
    • Vi er igen tilbage til start, som om vi lever i en af de her sjove flydskema der deles på facebook.
  • En fornærmet småbørnsmoder skriger fra sin blogpost: ”SE NU AT FÅ DE BØRN VACCINERET”. Begrundelsen vil tit være at man skal være solidarisk med dem med et svagt immunforsvar. Der linkes til en sag om lille Rasmus, der har leukemi og derfor kan dø af selv små infektioner, efter sin kemo-behandling.
    • En mor til et vaccineskadet barn fortæller om sin hverdag, og at hun ikke får hverken hjælp eller solidaritet, og bliver så udsat for en skitstorm i kommentarfeltet. Det spiller ingen rolle at barnet har en anerkendt vaccine-skade, der er angivet med en méngrad, og at barnet har fået erstatning – barnets mor anses lige fult for en tåbe – fordi hun trækker frem den dybt uvidenskabelig påstand at vacciner giver virkelig skader på virkelige børn …


Og sådan bliver det ved – debatten går i cirkler, der man kaster mudder på hinanden, og underkender hinandens forskningsgrundlag. Generelt vil folk, af en eller anden grund, heller tro på dem, der tjener sine penge på at sælge vacciner og andre mediciner, end dem, der viser til uafhængige undersøgelser, og ellers stort set høster foragt for sit arbejde.

Filmen ‘Kvinden fra Brest’, der går i biografen lige nu, er baseret på den autentiske historie om Iréne Frachon, der arbejder på universitetshospitalet i byen Brest. I sit arbejde som læge, opdager Iréne Frachon en sammenhæng mellem dødsfald hos patienter, der alle har indtaget en populær slankepille. Medikamentet forårsager hjertestop, men da Iréne tager sagen op, møder hun massiv mistro fra sundhedsmyndighederne.

Filmen bygger på den virkelige Mediators-sag fra 2010, der endte med at blive én af de største sundhedsskandaler i Frankrigs historie med over 500 dødsfald.

Er det andre end mig, der synes den her opsummering har noget kendt ved sig:

Iréne Frachon kæmper mod den mægtige medicinalindustri, og møder massiv modstand fra Sundhedsmyndighederne. Hmm – hvorfor? De er jo, som vi tit får at vide – ikke ude på at forgifte borgerne, så hvorfor løber de ikke til pumperne for at lænse det synkende skib, når landets borgere dør af en medicin lægemiddelfirmaerne tjener store penge på?

Hvorfor yder myndighederne modstand mod en læge, der vil afsløre at patienter dør, af mediciner?

Har vi hørt om det her før? I Vioxx-sagen, Thalidomid-sagen og et utal andre sager?

Det har vi da!

Så hvorfor er man så en skør konspirationsteoretiker, blot man påpeger den åbenbare mulighed, at mennesker kan blive syge af HPV-vaccinen, MRR-vaccinen, Svineinfluenza-vaccinen etc, etc, etc?

Hvorfor er det for farlig at få nogle solide fakta på den her sag – få det grundig gennemundersøgt?

Hvorfor kan det se ud som om, myndighederne er bange for at få talmaterialet op på det her? Har de noget at skjule – også den her gang?

 

Ord er vigtige

Debatten kan også se sådan ud:

Deltager A: ”der burde forskere bedre på vacciner – af uvildige aktører, der ikke tjener penge på at sælge produkterne de forsker på, og der burde forskes med ægte placebo på vacciner og andre lægemidler.”

Deltager B: ”Du er en bavlende bavian med en abes intelligens hvis du tror at vacciner kan skade nogen.

Deltager A: ”jeg har en søn, der blev skadet af MMR-vaccinen. Han har en mengrad på 50 %, og har fået erstatning for det. Vaccineskader forekommer altså i virkeligheden!”

Deltager B: Come on, den MMR/autismedebat har været død i 25 år –SE NU AT FÅ DE BØRN VACCINERET!”

Deltager A: ”Er det ikke lidt dårlig stil at pege på de man er uenig med, og give dem grimme navne ..?”

Deltager B: ”Det er kun dårlig stil at være antivax, ikke at udpege dem ..!”

Det bliver så grimt man vi l have det, hvis man har mave til at følge troldene ind i internettets hulgange … Jeg gør det sjældent. Den sidste ”dialog”, ovenfor, minder mig for meget om mellemkrigstidens retorik i de fascistiske lande. Hvis man stillede spørgsmål ind til om det virkelig kunne være helt diskutabelt at jøder og romaer var undermennesker og skadedyr som man kunne udrydde med den bedste samvittighed, blev man hurtig sat i bås som jøde-elsker etc, og man skulle passe sig lidt, for ikke at blive påsat mærkelappen kommunist og sat på et tog østover til Polens ”arbejdslejre” sammen med de andre uønskede individerne.

Ord er vigtige. Hvad man kalder hindanden, hvordan man taler sammen, viser hvilke holdninger vi har til hinanden.

Og det er da også så meget lettere, at vide bedre på andres vegne, at tage til orde for tvang i eller anden form – hvis de andre er imbesile, faktaresistente, konspiratoriske idioter, mens vi selv baserer vores valg på evidensbaseret forskning (– det var i alle fald de Sundhedsstyrelsen sagde, ikke, så da er det nok sandt ….)

 

Vi må alle tænke selv

Så jeg tror vi kan slå fast, at vi alle sammen er nødt til at tænke selv. Vi er nødt til selv at læse indlægsseddelen i medicinforpakningen, vi er nødt til selv at stille spørgsmål ind til ting og sager. Og hvis vi har en fagbaggrund, har vi et specielt ansvar for at deltage i debatten, og kikke myndighederne i kortene på vores fagfælt.

For det var ikke myndighederne der stod forrest i kampen for at få Thalidomid fjernet fra apotekhyllerne, så børn kunne fødes med arme og ben som de jo gerne skal. Det var bekymrede læger og jordmødre, der forsøgte at komme gennem lydmuren, for at få fortalt at det er noget her der er riv ruskende galt!

Og da Vioxx begyndte sin sejrsgang som Pillen med leen – så blev læger der skrev kritiske forskningsrapporter om bivirkningerne, truet på livet. Jeg har aldrig set nogen rapport, der viser at myndighederne var på disse lægers – og deres patienters – side.

Iréne Frachon fik ingen ”tak” fra myndighederne for at stikke kæpper i hjulene for medicinfirmaernes indtjening på farlige slankepiller.

De mennesker i Danmark der forsøger at hjælpe dem, der har fået skader af vacciner, får heller ingen tak. Det får heller ikke de, der forsøger at nuancere debatten en smule, ved at trække in valid, grundig, fagfællevurderet, solid forskning, som ikke prædiker samme evangelium som det, Sundhedsstyrelsen forkynder.

Vi anmodes om at vaccinere vores børn, i solidaritet med de børn, der har et svagt immunforsvar. Det lyder jo godt, givet at grundlaget for anbefalingen står støt som fjeld. Men gør den det? Er det forskningsbaserede grundlaget for at anbefale alle vacciner til alle, altid – godt nok?

Og hvor bliver solidariteten af, når man står der med et vaccineskadet barn? Når man, selv om man har fået anerkendelse og erstatning, udhænges som konspirationsteoretisk idiot i alle debatter der vacciner nævnes?

Sundhedsstyrelsens repræsentant har selv, i et interview, sagt noget i den her gade: der findes ingen vaccine mod kundskabsløshed.

Nej, det gør ikke det. Men den gode nyhed er faktisk, at der findes en kur mod manglende viden og indsigt:

  • Man kan lære af historien.
  • Man kan være åben for at det, man fuldt og fast troede, fordi man har læst og undersøgt og lyttet til fagfolk man stoler på – alligevel kan være forket.
  • Man kan indrømme at man har taget fejl.

Men det kræver en stærk psyke. Så alt i alt er det nok nemmere, at kneble den sidste rest af modstand med – tvangsvaccination. Så kan man, med lov i hånd, endda en gang gøre indgreb i livene til landets borgere. Indgreb som historien måske vil katalogisere som overgreb.

Igen.

 

Hvad skal til?

  • Vi behøver uvildig forskning, der ikke betales af medicinindustrien.
  • Vi behøver fuldt indsyn i rå-data der ligger til grund for forskningsrapporter, så forskere kan se hinanden i kortene.
  • Vi behøver debatter der er balancerede, der det er fagfolk på begge side. Ikke som nu, der man tit har 3 eksperter på den ene side, der siger at vacciner er fantastisk og så har man en mor der er glad for økologi på den anden side. Al ære til de forældre der har fravalgt vacciner, der orker stå frem i media, men det kræver fagbaggrund at kunne klare at fremstille sagen med faglig tyngde. En forælder uden forsknings- eller medicinsk baggrund, er ikke klædt på til bidrage til en fagdebat. Det er jeg heller ikke. Men der findes mange fagfolk med et kritisk syn på vacciner, der har tynge og pondus til at tage debatten – man skal blot lade dem slippe til i media. I min roman Smag ef egen medicin forekommer det en sådan debat: der alle sider af sagen belyses. Det er fiktion – jeg håber det kommer en dag, da man kan opleve sådanne debatter i virkeligheden …

Og – vi behøver at de mennesker der bliver skadet af vacciner behandles med respekt, og får den hjelp de behøver.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netværk. Del gerne på Facebook, eller andre steder på din vej gennem den digitale verden, det hjælper både mig og dem du deler det med.

 

Læg igen en kommentar til svend-erik andersen Cancel Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

7 kommentarer

  1. svend-erik andersen

    en meget væsentlig artikel kan og bør læses, faktuelt vigtigt

  2. Rikke Hauge

    Begavet indlæg med indsigt, viden og ikke mindst humor – tak!

    • Vigdis Lysne

      Tak for god ord!

  3. Hanne

    Hvor er det godt skrevet Viggos!
    Jeg er SÅ enig, tiden må være inde til at tænke selv og lære af historien.

    • Vigdis Lysne

      At lære af historien er desværre en krævende øvelse … Men, det er den eneste vej, hvis den ikke skal gentages …