Smerter og forskning: der ER hjælp at få

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

albue_og_arm_smerterAalborg universitet har man nu målt sig frem til, at smerter som folk oplever i deres albue efter lang tids brug af PC og mus – en såkaldt musearm – at den smerte rent faktisk findes.

At smerterne altså ikke er noget patienten finder på. Det er antageligt et fremskridt.. Eller?

I artiklen fremgår det imidlertid, at der ikke er påviselige fysiologiske forandringer i forbindelse med musearmen, og at det gør det vanskeligt for lægerne at stille en sikker diagnose, og umuligt at give effektiv behandling.

 

Der findes forskning

Problemet er, at det er ikke korrekt. Det findes mængder af medicinsk forskning på dette område: der er gennomført i løbet af de sidste 60 år af amerikanske læger.

En af pionererne på feltet, Janet Travel, var læge for John F. Kennedy i det hvide hus, og behandlede ham med stor succes for de invalidiserende rygsmerter han havde pådraget sig efter torpedoangreb under 2. verdenskrig. Hun blev kaldt lægen der opfandt et nyt fag, og var en meget respekteret professor i medicin, helt til sin død i 1997.

Travell og Simons

Janet Travell og President John F. Kennedy

I Skandinavien overses den forskning imidlertid i stor stil som Travel og hendes kolleger kom frem til. Det er ikke, fordi den ikke holder forskningmæssig mål – det er en af disse ting som verden ikke ser ud til at være moden til. Så selv om de meget praktisk rettede teorier hun forskede sig frem til, rent faktisk kan hjælpe folk af med de aller fleste smerter i muskler og led, så bliver de næsten ikke brugt.

En oversigt over smertemønstrene ser du her – de fleste vil nok kunne genkende et billede eller to fra smerter de har eller har haft.

Hvorfor denne forskning ignoreres, ved jeg ikke. Det kan være, fordi man fysisk må have fat i patienten for at udøve teknikkerne: man kan ikke sidde på sin brede bag ved skrivebordet og skrive recepter eller henvisninger, lægge nogle pakninger på før man forlader patienten, eller sidde på god afstand og instruere øvelser.

Og som i alle fag skal man være villig til at arbejde med disse teknikker i nogen tid, før man har skaffet sig tilstrækkelig kundskab og dygtighed til, at det man gør faktisk fungerer. Det kræver tid og tålmodighed. Så er det måske enklere at skrive en recept, eller ordinere øvelser..?

Og det er det, man får, når man går til læge med smerter – er det ikke? Ræk hænderne op alle jer, som har oplevet noget andet, når I har bedt om hjælp for smerter…

Vi mennesker er mange ting, og vore muskler fungerer (også) rent mekanisk: når enkelte muskelfibre bliver for korte, hiver de i senefæstningerne, noget der igen giver smerter og nedsat bevægelighed. Det er der ingen mystik i.

Spørsmålet blir så: hjalp det? Hvis ikke, vil det måske være interessant for dig at læse videre..

 

Og der findes effektiv behandling: for musearm og for andre smerter

Den gode nyhed er nemlig at der findes hjælp. For nogle forskere ved hvad musearm ofte skyldes – selv om de ikke har fået det med sig fra Universitetet i Aalborg. Musearm skyldes som oftest det samme som smerter andre steder i muskler og led, nemlig stramme bånd i musklene omkring det smertefulde område, og er forårsaget af fysisk overbelastning eller fejlbelastning.

Disse bånd kaldes triggerpunkter, og de kan fjernes.

 

Og der er fysiologiske forandringer i en musarm

Triggerpunkterne gir desuden fysiologiske forandringer: punkterne er trykømme og hårde – noget der gør, at de kan identificeres både af patient og behandler. Behandleren palperer patientens arm og finder de steder der er hårde – patienten bidrager med at sige lidt længere tilbage, ja DER er det SÅ ømt.. Punkterne kan ikke ses på et røntgenbillede eller en MR, men der er fysiologiske forandringer.

 

Behandlingen

Så konklusjonen er altså at der findes forskningbasert, effektiv behandling for musearm, og de fleste andre smerter i muskler og led.

Behandlingen foregår ved hjælp af dry needling: en tør nål fremkalder et twitch i triggerpunktet – muskelfiberen laver et lille hop/spjæt, før den giver slip og slapper af.

Patienten vil mærke reducerede smerter og en bedret bevægelighed i løbet af første behandlingstime – vel at mærke hvis behandleren har en vis kompetance indenfor triggerpunktbehandling.

Desværre er der vældig mange behandlere som påstår, at de arbejder med triggerpunkter, men det de siger om triggerpunkter, og måden de ”arbejder” på afslører, at de ikke har den fjerneste ide om, hvad faget faktisk rummer af indsigt og kundskaber.

Som Travell selv siger det:

”Det er en alvorlig fejltagelse at bedømme effekten af triggerpunktbehandling ved manuelle metoder eller ved injektioner, hvis behandleren ikke er både godt uddannet OG har erfaring i de teknikker, der anvendes til de muskler, som skal behandles. Kundskabsrige og dygtige terapeuter indenfor triggerpunktbehandling kan være svært at finde”

Dr. Janet Travell & dr. David Simons, forfatterne af ”Myofascial Pain and Dysfunction: The Trigger Point Manual”

En lidt grundigere (og nok lidt sværere) indføring i hvad triggerpunkter er, finder du her.

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  1. Meget interessant artikel om Kennedys læge. Jeg vil gerne vide, om nogen her i DK kan denne teknik, da jeg i mange år har mærket til skulderskade, pga mange overbelastninger. ( fire børn i rap) og et par skader oven i og ja jeg har vejet børn som sundhedsplejerske i den højre arm fra 1980.

    • Vigdis Lysne

      Vi har klinik i Skanderborg nå (siden 2012): http://www.origoakupunktur.dk. Tidligere havde vi klinik i Norge (i 15 år). Der finder du en mengde information, og hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at vende tilbage.