Sit eget værelse?

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Ape i burWirginia Wolfs ønske om sit eget værelse har aldrig appelleret til mig. Der har været aftener, hvor sygdommen har været mit eneste selskab, og ensomheden har hvæsset sine kløer i mig, og hvor selv min vinterjakke var for stor at være alene i.

Alligevel er ensomheden ofte størst sammen med andre mennesker.

At være alene er at være adskilt fra andre menneskers invadering og granskning, ”synsning” og fordømmelse.

 

 

Aberne i zoologisk have føler vel næppe, at de indgår i en social kontekst, når der står folk og glor på dem gennem tremmerne. Men alene er de ikke. De er ikke for sig selv, privat, i deres eget værelse.

At være alene er at være adskilt fra andre menneskers invadering og granskning, ”synsning” og fordømmelse.

At være ensom er at mangle mulighed for at nå ud til det fællesskab, som tilsyneladende er derude mellem menneskene.

At være ensom er at mangle mulighed for at nå ud til det fællesskab, som tilsyneladende er derude mellem menneskene.

Jeg synes ofte, at den ensomhed, man har alene, er lettere at bære end den, man oplever sammen med andre mennesker. For det kan være en belastende øvelse at sidde i abeburet, hvor alle kan se dig, men hvor du ikke selv kan nå ud til de andre.

I den japanske serie Shougun (fra 1980’erne med Richard Chamberlain) siger den unge pige, at hun ikke har behov for noget privat fysisk rum, for helt fra de er små, lærer japanerne at være private inde i sig selv – også selvom der er andre tilstede.

Mit ønske har ofte været det modsatte. At det skulle kunne være muligt at nå ud fra det indre, private rum og ud til de andre. Virkelig at nå ud – eller ind – ikke bare eksistere i yderkanten af det fællesskab, som de andre ser ud til at være i.Familie-illustration

 

Og nu?
Nu hænder det – ikke så sjældent endda – at jeg føler, at jeg går sammen med mennesker i en verden, som opleves som fælles.

 

 

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.