Payback time

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

De sidste ugerne er gået i et forrygende tempo med forberedelser til min datters konfirmation, med mange (overnattende) gæster fra Norge og også nogle fra Danmark. Det lykkedes mig at få det hele til at hænge sammen – ikke mindst mig selv – selv om jeg er blevet mere og mere træt inde i.

Når jeg overstimuleres, sover jeg også dårligt, så min statistik har været på sikker nedadgående kurs frem mod begivenheden: for meget aktivitet og stimuli i løbet af dagen, helt frem til sengetid, er en sikker opskrift på søvnløse nætter.

Men det lykkedes mig at gennemføre konfirmationsweekenden uden ”nedetid” og jeg kan godt forstår, hvorfor det er så vanskelig at forstå denne sygdommen. Her er jeg, aktiv fra morgen til aften, koger og braser, organiserer og telefonerer, reder senge og holder styr på det hele. Med et smil på læben, og en hjertelig latter som svar til alle de små problemer der opstår: det skal vi nok finde ud af!

Men regningen kommer bagefter. Med dage, uger eller måneder med store smerter, stivhed, ubehag: alt det sædvanlige. For uindviede kan det godt beskrives som en kraftig hangover. Den går bare ikke over på en dag eller to..

For jeg er nået derhen hvor jeg kan gennemføre enkeltdage og kortere perioder med et nærsten normalt funktionsniveau, hvis jeg tager alle de tricks jeg har gemt i ærmet i brug med justeringerne af mediciner, mad, hvile etc.

Da vi flyttede fra Norge til Danmark pressede jeg mig så langt ud, at jeg gik ind i en dvaletilstand med 12-15 timers søvn i døgnet der varede i mange måneder før det gradvis slap taget.

Denne gangen er det værste over allerede efter en uge. Det føles fantastisk. En ting der vigtig hvis man skal leve med denne typen sygdom er, at man betaler sin gæld – om ikke med glæde, så i hvert fald med accept.

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.