Mange forskellige symptomer: besynderligt eller helt efter bogen?

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

For at foregribe argumentationen: svaret på spørgsmålet i overskriften er: det kommer an på bogen…

Inden for vestlig medicin ser det ud til, at det at have mange forskellige symptomer er noget underligt noget, som peger mod at årsagen er ”psykisk” – eller at man mere eller mindre bliver mistænkt for at ”finde på” beskrivelsen man kommer med af sin sygdom.

Hvis man for eksempel har symptomer fra maven, sammen med søvnproblemer, så er det pludselig lidt mere troværdigt. Det samme gælder næsten uanset kombinationen: du bør helst opsøge lægen med et veldefineret problem, hvis du ikke vil risikere at blive opfattet som en sygdomsfantast af en eller andet slags.

 

Funtionelle lidelser

I Danmark mener mange læger, at disse patienter lider af det som kaldes funktionelle lidelser. Så forskellige diagnoser som whiplash, bækkenløsning, tinnitus og irritabel tarm (faktisk hele 22 forskellige diagnoser) placeres i denne diagnosesæk. Teorien er at siden nogle af symptomerne er de samme, drejer det sig egentlig om en tilstand. Det er ikke en egentlig sygdom, men noget som er gået galt i hovedet på patienten. ”Behandlingen” er kognitiv terapi, mindfullness og selvsagt træning – svaret på alle ting her i den vestlige verden.

Blandt de læger som gerne placerer alt det de ikke forstår i gruppen funktionelle lidelser er det vanligt at arbejde efter TERM-modellen. Det indbefatter, at man ikke skal udrede patientens fysiske symptomer, eller give behandling for disse, for de findes jo alligevel bare i patientens hovede, og fokus på dette vil følgelig forværre hele situationen.

Tænker disse læger.

Hvis der er dækning for at bruge begrebet ”tænke” i denne sammenhæng, ved nærmere eftertanke (sic), bliver jeg lidt usikker på lige akkurat det..

Uanset er resultatet at patienten sidder der, alene, med ansvar for sine problemer selv.

Der er mange ting at sige om det, og de fleste skal jeg lade ligge her.

 

En anden tilnærmelse – som forklarer det hele

kinesisk_mannPointen i denne sammenhæng er, at der findes en anden bog end den den vestlige medicin bruger, nemlig kinesisk medicin, hvor akupunktur udgør en vigtig del. Indenfor kinesisk medicin er en del af de symptombilleder patienter med ”sammensatte lidelser” præsenterer helt logiske og dagligdags.

Eksempel: en patient kom til mig for at få hjælp for sin angstlidelse. (I parentes bemærket: akupunktur har gode resultater for lette psykiske lidelser som depression, angst, søvnløshed etc). I det indledende interview kommer det frem, at patienten har relativt store præmenstruelle problemer: hun bliver udspilet i maven, lette smerter, irritabilitet. Så jeg siger: og i disse perioder er din angst værre, ikke sandt? Patienten siger: JA! Det har jeg også prøvet at sige til min læge, og hun siger, det ikke passer!

Nej, jaså da.

For det første: Hvor var lægen i timerne med videnskabsteori? Alternativt: Har man i det hele taget videnskabsteori på lægestudiet? Man kan ikke slå fast med sikkerhed, at forskellige tilstande i kroppen ikke kan have nogen sammenhæng. Det man eventuelt ved, er at en sådan sammenhæng ikke er påvist. Endnu.

For det andet: hvem tror lægen, at hun er, når hun afskriver en patients oplevelse på denne måde? En voksen dame med en masse livserfaring fortæller, hvad hun oplever, der sker i hendes egen krop, og hun bliver irettesat af denne læge-gud, som siger til hende, at det ikke passer – at hun føler noget forkert. Hvad er dette for noget??

Arrogance, det er, hvad det er.

For det tredje: stakkels lille læge – hvad har hun fået med sig fra universitetet, hvis hun ikke engang ved, at hormonerne hos en kvinde svinger gennem cyklusen, og at angst kan påvirkes af hormoner. Det kunne jo faktisk forklare meget af det, selv om mit fag viser en bredere sammenhæng.

Eksempel 2: patient med smerter over hele kroppen efter mangeårig pleje af (nu død) handicappet datter. Lægen siger, det er psykisk, det hele, for hun har jo levet under så meget stress. Og det har hun jo. Men hendes krop har også levet under en evig påvirkning, meget stress, og hele situationen har gjort hende hyperfølsom for mange ting. Det skal kun lidt til for at ”sætte gang i” stress reaktionerne i kroppen, så det føles, som om der kryber myrer på størrelse med marsvin under huden. Nogle få myggestik er nok til at ødelægge nattesøvnen i mange dage, fordi denne lille, ekstra påvirkning får systemet til ”at gå bananas”: stresshormoner pøses ud og roen er væk.

Lægen siger, det er psykisk. Man får ikke problemer med at sove af 8 myggestik, selv om de er noget ophovne. Sådan er det, for lægen har gået mange år på universitetet og ved dermed alt om alle andres kroppe…

Mine to argumenter fra eksemplet ovenover, kan med fordel recirkuleres – og de fleste andre lignede historier..

 

Teoribaggrund

Vel. Indenfor kinesisk medicin kan man forklare det indenfor de rammer faget sætter – helt uden krumspring af nogen slags. Kinesisk medicin blev udviklet for ca 2500 år siden i en tid, hvor man ikke kendte til bakterier og virus, og man obducerede ikke mennesker.

Teorierne er bygget på de ting, man som læge kan

– se, så som:

  • hvordan er patientens hud: bleg? Rødmosset? Eller bare røde kindben? Etc.
  • Hvordan sidder patienten: urolig, som en ”sæk”, stille
  • Hvordan ser tungen ud?
  • Og så videre: mimik, gang, temperament/udstråling etc.

– føle, så som

  • hvordan er pulsen?
  • er huden kold eller varm? Klam eller tør?
  • etc

– høre fra patientens mund, så som:

  • hvordan fungerer maven? Diarre, forstoppelse, vekslende?
  • fryser man let eller er man for varm?
  • hvordan er humøret?
  • kan man varme fødderne om aftenen? Kolde fødder og/eller hænder?
  • Hvordan er menstruationen?
  • Har man smerter over korsryg/knæ? Kuldefølelse i samme områder?

Ud fra det man finder ud af, ser man hvilke organgrupper, der er involveret, og pludselig er det ikke det mindste mærkeligt at astma ofte følges af diarre (dette ved astmapatienter, men lægerne siger ”sammenhængene” er tilfældigheder..), eller at når man har indsovningsvanskeligheder (men ikke problemer med at forblive sovende), så vil man ofte samtidig kunne have symptomer som sløret syn og svimmelhed.

Klinikk

Klinikkrommet vårt. Med plansjene over triggerpunkter.

En god akupunktør (uddannelse og kompetance varierer meget, og nogen i denne gruppe kan desværre bedst karakteriseres som uvidende charlataner – så find en med grundige kundskaber!) kan derfor ofte hjælpe patienter med såkaldt sammensatte lidelser til en bedre hverdag, og nogle gange er effekten intet mindre end slående. I Tromsø havde jeg en gammel dame som patient – hun havde mange operationer bag sig, og blandt andet et kunstigt urinrør fra blæren til nyrene. Hendes hovedproblem var maven. Hun kunne komme ”kravlende”, bleg og utilpas, sad sammenrullet på en stol i venterummet, behøvede hjælp til at komme op på den lidt høje briks. Efter behandling (opløsning af muskler med triggerpunktakupunktur og klassisk kinesisk akupunktur for maven og det andet der følger med) kunne hun sige: nu skal jeg hen i centeret og handle!

Akupunktur virker udmærket på tilstande, hvor kroppen selv besidder meget af det, som skal til, for at blive bedre, det er ikke nødvendigt med tilførsel af noget udefra. Som for eksempel ved bakterielle infektioner, tarmbakterier ute af balance, etc, er det ikke nok. Så skal man hellere bruge vestlig medicin, eller en kombination. Ofte kan akupunktur tilføre noget positivt til patienten, men ikke altid – det skal en seriøs akupunktør også kunne sige noget om, og ikke bare påstå han kan fikse alt…

 

Et åbent sind er nyttigt til meget

Tilbage til eksemplerne, ovenover: med en smule taktfølelse, empati og normaljusteret selvbillede, kunne lægen i eksemplerne ovenfor eksempelvis have svaret: siger du det, det har jeg ikke hørt om før, og jeg kan ikke se, hvordan der skal kunne være nogen sammenhæng. Men det er interessant, at høre om dine erfaringer. Hvis lægen så havde arkiveret denne information under fanen:

  • ”Mærkelige ting jeg ikke ser helt sammenhæng mellem – måske jeg finder flere”

i stedet for under fanen

  • ”Fup og snyd”

så kunne hun faktisk risikere at utvide sit erfaringsgrundlag.

Det er utroligt sådan en kundskab patienter sidder inde med – de går rundt med syge kroppe dag ud og dag in i år efter år. Sikke en erfaring læger kunne oparbejde, hvis de hørte på disse mennesker, som til stadighed kommer til kontoret og forstyrrer dem i arbejdet…

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.