Kan du ikke unde dig et lille stykke kage?

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

SkolebollerJeg kender en ung mand som har Ulcerøs colitis. Han har fundet frem til en diæt, som han fungerer nogenlunde på, med kød og fisk, fedt og lidt grøntsager. C-vitamin får han fra grønn te. Det lyder jo lidt kedeligt, men hvis man har set en Morbus Chron, eller Ulcerøs colitis-patient i sving, så forstår man, hvorfor han vælger at holde sig på den smale sti, når han har fundet en diet, der hjælper. For ikke at sige: hvis du har mødt lugten på badeværelset efter sådan en patient i en dårlig fase, eller prøvet at hele den sårede hud.. ja, du kan måske forestille dig hvor… så forstår du, hvorfor han ikke spiser noget, som kan sætte sygdommen i gang:

  • Du kan tænke dig den værste feriemave, du nogensinde har oplevet eller været vidne til, ganget med 10 både i intensitet og varighed. Mindst!

Når min unge ven siger han fungerer nogenlunde på sin diet, betyder det, at de fleste af ugens dage tilbringes på et andet sted end siddende på toilettet størstedelen af dagen. Han kan for eksempel komme i skole. Eller i biografen. Eller få lavet lektier – uden for badeværelset.

Det er altså ikke en situation, man let kan komme til at misunde nogen.

Men den unge mand fortæller, at han stadig får spørgsmål om, han ikke skal unde sig lidt kage, (for eksempel) når der er sammenkomst. Det folk ikke forstår er, at han da samtidig ”under sig” en lille uge på toilettet.

Så hvad med denne variant: vi under hinanden respekt, (også) for de valg vi gør, når det gælder mad.

Folk forstår slet og ret ikke at tage ind, hvor følsomme nogle mennesker er overfor mad.

Og det kan jeg jo på et vis godt forstå: det er ikke let at forstå andres liv.

Men alligevel er det noget respektløst, mange gange, idet man ikke helt tror på folks madintoleranser. Det virker som om, nogle mennesker tror, det er en modesag ikke at spise gluten, eller ikke at kunne tåle ret meget mælk.

Men tro mig – det er ikke bare den, det gælder, som kan komme til at angre, hvis du overtaler en, som er glutenintolerant til bare at tage en lille bitte smule brød – det er jo så godt. Hos de fleste sætter det i gang vindmaskinen, det kan gå hurtigt, og odøren er sjælden af roser, for at sige det sådan.

Så hvad med denne variant: vi under hinanden respekt, (også) for de valg vi gør, når det gælder mad.

Som regel har folk en god grund for de valg, de lægger en masse energi i at gennemføre. At leve glutenfrit er for eksempel så tilpas besværligt, at det er noget som hurtigt går i glemmebogen, hvis det kun er en fiks ide, en modesag.

Det hører alligevel med til historien, at den unge mands læge mener, at hans erfaringer bare er fis og ballade: han bliver slet ikke bedre, af den type kost han spiser, og han burde spise flere fibre, for det er nemlig det sundeste.. Her er en kommentar til den slags læger

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.