Hvornår bliver Danmark en del af verden?

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Så er informationen nået The New York Times: Gradueret træning og psykoterapi har INGEN effekt ved ME (Myalgisk Encefalopati – på folkemunde (upræcist) også kaldet Kronisk træthedssyndrom).

Så genstår det at se hvornår den når frem til helsemyndighederne her i Danmark, som endnu sværger til sine funktionelle lidelser.

Situationen minder mig lidt om da jeg i sin tid arbejdet på Åsgård sygehus i Tromsø. Det var på den tiden rygeloven blev indført i Norge, og det var ikke længere lov at ryge inden døre på offentlig sted. Det ignorerede man helt og fuldstændig på Åsgård, og jeg spøgede nogle gange med mon hvornår Åsgård skulle blive indlemmet i Norge ..? Nå undrer jeg mig på hvornår Danmark skal tilslutte sig resten af verden, og tage ind over sig den kundskab som begynder at blive almindelig anerkendt det fleste andre steder. Men som Sundhedsstyrelsen selv ynder at sige om sine meningsmodstandere: det er jo svært at skulle indse at man har taget fejl i mange, mange år … Det kan jo ikke være let for dem, stakkels.

Selv er jeg nu kommet så langt i min bedring at jeg kan træne, på trods af at jeg har ME. Jeg kan imidlertid ikke træne mig ud av ME-en – den er der, den bliver der, til det kommer en fornuftig behandling. Slik man heller ikke kan træne bort hverken Multippel Sklerose (MS), parkinsons sygdom eller epilepsi – alt sammen eksempler på neurologiske sygdomme, som ME også er klassificeret som af WHO (siden 1969). Selv om den sidste forskningen tyder på at ME faktisk er en immunologisk sygdom. Men det som er slået fast ud over enhver tvivl, er at det er en alvorlig, fysisk, sygdom. Og at det IKKE er en psykisk lidelse.

Det som fik mig så rask at jeg kunne begynde så småt at træne – det var noget helt andet end gradueret træning: nemlig aktivitetstilpasning og energiøkonomisering.

Så er informationen nået The New York Times: Gradueret træning og psykoterapi har INGEN effekt ved ME (Myalgisk Encefalopati – på folkemunde (upræcist) også kaldet Kronisk træthedssyndrom).

Nu kan jeg altså træne. Jeg får endnu stærkt øgte smerter af det, og det tager typisk mange dage fra en (for mig) hård træning, til jeg kan gå ubesværet eller komme mig ud af sengen uden problemer. Det hænder jeg undrer mig over hvorfor jeg bliver ved. Antagelig ville jeg haft det langt bedre hvis jeg droppede al organiseret træning, og gik mine turer, cyklet på min trimcykel. Tog det med ro.

Men så er det det at jeg så gerne vil spille normal, ind imellem. Jeg vil så gerne lade som om jeg er som andre mennesker – forsøge at være i en gruppe der gør normale ting sammen. Træner, slår slik ud af fastelavnstønden, går en jule-kata og sludrer over en øl før man tager juleferie med god samvittighed. Det bliver for fristende, selv om prisen til tider er høj. Det giver så meget glæde at føle sig nogenlunde normal et stykke tid, at jeg tager med de ekstra smerterne på vejen. I alle fald foreløbig.

I et interview jeg læste en gang, fik en ME-patient spørgsmålet: hvad savner du mest fra tiden som rask? Hun svarede: at kunne gå ture. Og det savner jeg også. Jeg savner ikke udsigten fra de norske fjeldtoppene fra lige inden vi flyttede fra Norge for 5 år siden – for da kunne jeg kun se fjeldene på afstand. Men jeg savner udsigten fra 25 år tilbage – fra den tiden jeg endnu kunne gå såpas langt i stejlt landskab at der var nogen udsigt at se.

Men det lidt bitre (det er jeg nødt til at indrømme) paradokset er jo netop at det, der fik udsigten til at forsvinde, var træningsråd som dem som prædikes af de funktionelle lidelsers disciple. Det som fik (noget af) den tilbage var det modsatte. Det var rådene om hvile og ro.

Udsigten er endnu ikke helt tilbage – men jeg kommer mig da ud i haven, og glæder mig til den igen ser ud som her:

Foråret er på vej, og jeg håber også dem der er meget hårdere ramt af ME end jeg er, om lidt kan komme sig ud på verandaen og puste ind lidt deilig blomsterduft.

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.