Hvis der findes et helvede – tror jeg det er som Gardermoen..

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Fly, shutterstock_129132983Konfirmationstiden gav mig den tvivlsomme fornøgelse at flyve til Norge via Gardermoen. Det meste gik galt, med alle de små tilhørende anekdoter, som de fleste rejsende kan fortælle om. Denne gang kom de alle sammen som perler på en snor eller alternativt: i kø. Men det skal jeg lade ligge.

Imidlertid har jeg en ide, helt gratis, til Gardermoen flyveplads:

Hvad hvis man lavede en egen transfer, forbi tolden for dem der rejser med håndbagage. Vi er jo allerede blevet tjekket i Kastrup, i Wien eller Paris – eller hvor det er, vi kommer fra.

Hvad hvis man lavede en egen transfer, forbi tolden for dem der rejser med håndbagage.

Vi har ikke haft mulighed for at tilegne os knive og eksplosiver mellem sidste sikkerhedskontrol og slusen, hvor man samler sin bagage op i Gardermoen. Men vi skal ikke samle bagage op, for vi rejser med kun håndbagage(!). Så vi behøver ikke gå igennem bagagehallen i Gardermoen, men kunne have fulgt en egen rute forbi tolden, og gået direkte til gaten uden at passere en ny sikkerhedskontrol.

Dermed ville langt flere af os som rejser med håndbagage kunne have nået vores fly. Og langt flere af dem som står i den laaaange kø for sikkerhedskontrol også have nået deres fly. Fordi vi – som altså alt er tjekket et andet sted – ikke står i køen og med det gør den endda længre.

Som man siger i reklamen: det enkleste er ofte det bedste. Ideen er gratis. Tag den, brug den, og jeg er sikker på at mange hjerteinfarkt vil kunne undgås.

reise, shutterstock_151420769Og: ja, jeg ved man anbefaler, at man kommer 2 timer før flyafgang til Gardermoen, som en ”venlig” vagt oplyste mig om. Men det er jo ikke så let at få tid til det, når det fly, man kommer med går en time for sent, vel?

Og en anden ting. Hvorfor skal man i Gardermoen – som den eneste flyveplads jeg har oplevet – bytte posen man har sine flydende småting til hud og hår i? Jeg har solide zip-poser på nøjagtig 1 liter, som de godkender alle andre steder. Men i Gardermoen – der skal man bruge deres (tynde, vanskelige lukbare) poser. Så alle som har en anden 1-literspose skal stå i sikkerhedskontrollen og putte sager over i en ny pose. Mens køen vokser langt ud forbi de ”4 kilometer” det er sat bånd op til at regulere.

En 1-liters pose er da en 1-literspose?

Og det er, når vi kommer der,at jeg begynder at spekulere på, om de der arbejder der gør det, fordi de elsker at lave problemer for folk. Jeg mener: en 1-liters pose er da en 1-literspose? Findes der nogen – der ikke er sikkerhedsvagt i Gardermoen – som ikke er enig i det?

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.