Fysisk sygdom skal have fysisk behandling

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

En vanlig kommentar fra (kroniske) smertepatienter er: ”Lægen siger det bare er psykisk. Han siger bare, at det hele kommer fra stress. Jeg er for ikke for god til at slappe af. Det er psykisk…”

Og selvfølgelig påvirker sindet kroppen, selvfølgelig kan vi blive stresset af tanker som spinder og spinder og fokus på alt det, vi ikke kan nå etc, etc.

Men det kan sagtens være omvendt. Mange mennesker som lider af kroniske sygdomme har haft betændelsestilstande i kroppen i mange, mange år. Kroppen og sanserne kan derfor være blevet overfølsom overfor forskellige ting, så som:

  • skarpt lys
  • høje lyde
  • madvarer
  • støv
  • røgelse
  • levende lys
  • abrupt eller vedvarende bevægelse
  • insektstik

Hvad den enkelte reagerer på er individuelt, og listen kan selvsagt laves meget længere.

Pointen er at når kroppen først er blevet hypersensibel, vil ting som ofte sætter de fysiologiske stressreaktioner (kortisol og adrenalin fra binyrene, øget blodtryk etc. ) i gang, naturligvis også aktivisere selve oplevelsen af stress. Hvis man får udløst stressreaktioner af en hylende sirene – uden at der er nogen rædsel eller angst knyttet til hylene – vil kroppen kunne respondere med de fysiologiske tegn på angst: hjertebanken, svede, skælvinger… og også oplevelsen af angst. Det er lyden der sætter reaktionerne i gang, udgangspunktet er fysisk, ikke psykisk. Lige som den somatiske stressreaktion som oftest hurtig vil flytte sig ind i hovedet – og der føles det som stress.

Hest, shutterstock_182469566

Hest. Rytteren er kastet af…

Man kan tænke på krop/sind som en rytter til hest. Sindet er rytteren og kroppen er hesten. Der vil være mange ting rytteren kan gøre for at dysse en vild hest ned, ikke mindst undgå at den blir stresset. Men hvis hesten først raser af sted i hurtig galop, er det ikke så enkelt for rytteren at slappe af og derved få ro på hesten.

Lidt sådan er det med kroniske sygdomme som sætter kroppen i gang: smerter, betændelser, overfølsomhed får kroppens stresshormoner til at rase afsted som en hest i fuld galop. Så kan man jo sidde der og meditere, og prøve at ”slappe af” mens man slænger rundt i salen, metaforisk set…. Det er ikke særlig enkelt, og virker ikke ret godt.

Det som faktisk virker, er at bryde cirkelen et andet sted end i hovedet:

  • få fjernet smertene så meget som muligt.
  • dæmpe betændelser i størst mulig grad.
  • undgå mad som gør det hele værre.
  • undgå generelt negative påvirkninger som gør en værre.

For mig har akupunktur været en vigtig hjælp i forhold til dette:

Derfor var det også at jeg valgte at forlade mit job på sygeplejerskeuddannelsen på Universitetet i Tromsø, og uddanne mig til akupunktør.

Når den negative spiral så er brudt i kroppen – vil det være hensigtsmæssigt at lære sig nogle teknikker for at få skuldrene sænket en smule: ikke ha så høje krav til sig selv, tage ting som de kommer, stresse ned, meditere. Etc, etc, etc.

Men så længe hovedet metaforisk set sidder på en løbsk og hysterisk hest, på vej ud over en klippe, findes der ikke den stoisisme i verden som kan gøre synderlig forskel.

 

 

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.