Er det ikke herligt når forskningen bekræfter det man selv har erfaret?

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

kaffe

For en del år tilbage opdagede jeg koffeinets velsignelse. Da jeg får ondt i maven af kaffe, tager jeg min sorte drik i tabletform; Fenazon sammen med koffein – det er let smertestillende, samt mildt opkvikkende.

Når jeg vågner om morgenen, føler jeg mig mere død end levende, og har store vanskeligheder med at bevæge mig, tænke, reagere, og jeg taber ting i et væk til kroppen er vågen og i gang.

Jeg har prøvet adskillige modeller: tage tabletterne og prøve at tvinge mig i gang straks, eller tage tabletterne og lægge mig til at sove en times tid til.

Men det som fungerer bedst – og som jeg derfor rutinemæssigt har gjort de sidste år, er at stå op og tage tabletterne, og lægge mig ned igen med lyset tændt.

Dagen er altså begyndt, sådan mentalt, men jeg er ikke begyndt at ”virke”, helt endnu. I løbet af omkring 20 minutter letter det fra centrum af kroppen – det føles som om en forgiftning siver ud, og forlader kroppen langsomt.

Så står jeg op.

De fleste dage er jeg i stand til at løfte fødderne så det ikke lyder ”tsjokk, tsjokk, tsjokk” når jeg går, og jeg taber ikke alt fra tandbørste til brødkniv, længere.

Jeg kan også ofte gå nogle meter mere, mellem hver hvilepause.

Dagen er altså sat i gang. Af mine koffein-tabletter.

Og nu er der kommet forskning, som forklarer hvorfor jeg oplever det sådan – hvorfor lige 20 minutter er et ideelt tidsintervall, og hvad det egentlig er, der sker i hjernen.

Det er altså endnu en ting, som ikke er mærkelig i forbindelse med, hvordan jeg har det, selv om ingen læger, jeg har mødt forstår, hvorfor jeg behøver at starte dagen med disse tabletter (som i parentes bemærket har været på markedet siden 50érne, har få bivirkninger og er af det bedste, man kan finde på apotekets hylder).

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.