Efterlysning: hvor har argumenterne taget vejen?

Det synes som om sund fornuft i større og større grad er mangelvare i den offentlige debat.

Deres forsvinden har frigjort plads til en masse psykobabbel og mudderkastning i medierne.

Nu om dagen mødes ikke argumenter med modargumenter, men med at man går i sine respektive skyttegrave, og derfra peger man fingre og sender afsted grimme navne og skældsord mod modparten. Alternativt psykologiserer man det hele, og forklarer folks modstand mod myndighedernes kloge tiltag, med at de er bang. Stakkels – man kan jo ikke ha en hjerne, kundskab eller uddannelse, hvis man er uenig med en myndighedsperson, vel?

Jeg holder mig stort set fra debat-trådene på internet. Men jeg lod mig friste for nogle dage siden til at mene noget i en lænke om vacciner. Jeg skrev:

”Jeg er for forskning. AL forskning – ikke kun den der er betalt af dem, der tjener penge på den.  Og det er da meget dårlig stil at pege fingre og sætte navne på sine meningsmodstandere, i stedet for at bringe argumenter ind i debatten.”

Svaret jeg fik var lige så talende som det var deprimerende:

”Det er dårlig stil at være antivax – ikke at udpege dem.”

Er det kun mig, eller minder den her holdning bare en smule for meget om argumenter som bruges i fascistisk tænkning: Jøderne, de sorte, romaerne … dem der er syndebukker, dem der laver problemerne, skal identificeres – udpeges – så vi kan beskytte os mod dem …

Tidligere i livet har jeg tænkt at jeg er heldig som lever nu, og ikke måtte opleve de samfundsforhold der lede op til 2. Verdenskrig.

Jeg er ikke så sikker, mere.

 

 

 

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 kommentar

  1. Bruno Aamo

    Et meget vigtigt indlæg: hvad skal styre – og hvad skal det tages hensyn til – i debatter? Argumenter? Sådan var det nemlig i de dager da jeg studerede filosofi og logik: et dårligt argument skulde det tages hul på. Nu virker det mere som at dersom man ikke har noget argument i det hele taget, skal man blot hæve stemmen og skikanere den man er uenig med. Og denne “argumentationsteknik” synes at være blevet helt legitim. Hvis dette er rigtigt, er vi allerede langt inde i det samfun George Orwell beskrev i sin roman 1984.