Drik sammen med børnene! (?)

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Vin i glass

Bilde tatt av Bruno Aamo

Nrk hævder at 6 ud af 10 normænd mener man bør være totalt afholdende med børn tilstede. Det jeg lurer på når jeg hører dette er hvad disse mennesker foretager sig når de tager et glas vin? Hvordan opfører de sig siden børnene ikke skal se det?

Jeg har langt mere tro på tilgangen her i Danmark. Vi fik for eksempel en invitation til en eftergraduerings-fest i karateklubben sidste år, deri stod noget i retning af:
Det forventes at:

  • De som ikke er gamle nok til at drikke alkohol afholder sig fra det
  • De som er gamle nok til at drikke er et godt eksempel for de unge som deltager i festen

Det jeg tænker er: hvis de voksne, som børnene er trygge ved, kun drikker alkohol hvor børnene ikke kan se det, så bliver det virkelig som i Andre Bjerkes digt: de voksnes fest (se nedenfor).

Og hvor skal de unge hente sine forbilleder for fornuftig drikkekultur fra, hvis de voksen de kender ”nægter” at drikke alkohol sammen med dem? Fra sine jævnaldrende, som ligger og knækker sig i krogene, og praler med det på mandag?

Her er et alternativ til aldrig at nyde alkohol sammen med børn:

  • Drik med måde
  • Lad vær med at gøre noget dine børn, teenagere, naboen, din chefen eller svigermor ikke skal se

Så får man også en så meget bedre dag i morgen…

 

De voksnes fest
Hva var det som foregikk
på de voksnes fest?

For timer siden var du sendt
inn i søvnen,
forsvarlig innpakket
i dyne, godnattkyss og aftenbønn,
og de trodde du sov.
(Barn sover så lett!)
Men du lå med øyne
som morild i mørket;
du lå med ører,
åpne som konkylier;
du lå i en våkenhet, stillere enn søvn
og lyttet…

Fra stuen nedenunder
steg det latter opp
som bobler fra et havdyp,
steg og brast
mot ditt vannspeil av lysvåken taushet.

Fra dypet der nede
klinket og sang det,
surret det gåtefullt
likesom fra kvernen
som maler på havsens bunn!

Hva var de voksnes fest?
Hva var det for et fjernt og forbudt
konkyliedyp av et eventyr
som alltid begynte å tone
etter leggetid for barn?

Det måtte være de stores
havmørke hemmelighet,
selve den
som gjorde dem til voksne:
Veldige vesner
med allvitende øyne
og havfruesmil …

Der lå du
i barnets forsmedelige fangedrakt,
buksebjørnen.
(Du skal sove nu! Sove!)
Det drømte i morilden:
“Når blir jeg stor?
Når får jeg vite det?”
Og det svarte en dønning av sort, vill sorg:
“Å, det er lenge til!
Lenge til! Lenge til!”

Din fangetid er endt.
Du er selv kommet ned i stuen,
og ingen dikterer deg lenger din legggetid.
Nu klinger din egen stemme i selskapet
(“Skål, mine venner!”)
opp mot et lyttende barneværelse.
Nu vet du hva som skjer
på de voksnes fest.
Nu vet du at havets hemmelige verden
ikke er vunnet, men tapt.

Det var ikke de der nede som levet
i det du hørte fra dypet dengang.
I deg var festen, konkylien og havfruen,
og i deg var kvernen
som maler på havsens bunn!

(Andre Bjerke, Fra Den hemmelige sommer, 1951)

 

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.