Amsterdam i mit hjerte

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

Keukenhof

Keukenhof

Jeg havde tænkt mig at begynde dette indlæg med en omskrivning af Hamsun: det var den tid da jeg gik omkring og frøs i Amsterdam…: Vores ophold i kanalbyen begyndte med vandret regn, pisket omkring af vind fra alle sider, i storm styrke.

Men efter nogle dage stilnede vinden af, og byen smilede til os i solen. Og al frost blev glemt: Amsterdam er min by! Gennemført arkitektur med små, pittoreske kanalhuse over alt. Hyggelige caféer, skønne mennesker. Kanalbåde. Katte i butikkerne og på caféerne. Tulipaner og krokus, japanske kirsebær træer og magnolia gav farver til bybilledet. En smule biltrafik, men en del sporvogne, og fantastisk mange cykler (som du skal vare dig for, hvis du ikke vil køres over..)

Heldigvis rejser jeg ikke længere nogen steder i verden uden uldundertøj. Det er meget anvendeligt, og kan opgradere de fleste antræk op fra let forårsagtig, eller endda sommerlig, og hen imod vinterstyrke. Information fra meteorologerne havde også sikret vandtæt jakke, så både vind og vand blev hovedsageligt på ydersiden af tøjet, selv om paraplyerne rev sig rundt i angst og gav op efter få minutter..

Keukenhof 2

Keukenhof

Jeg bryder mig ikke store byer. De er fulde af høje grå huse, som man skal gå og gå og gå langs for at komme derhen, hvor man har tænkt sig. Men Amsterdam er hyggelig over alt. Og selv en snegl som mig kan gå fra den ene side af centrum til den anden flere gange på en (god) dag.

Men jeg er rigtig glad for, at jeg faktisk kan gå på mine egen ben (om ikke så langt hver gang). Alle husene er 2-5 etager, og har en meget lille grundflade. Vi så 1 – en – dame i rullestol på 8 dage. Hun snakkede engelsk. Amsterdam er ikke byen for mennesker på gå-hjul.

Der er selvsagt mennesker over alt. Som der er i byer. Men her passer folk deres egne sager i stor grad. Ingen sælgere kaster sig over dig for at prakke dig ting på, som du ikke vil have, eller får dig ind på restauranter, du ikke har behov for. De der ønsker det ryger den legale hash (det lugter man, når man passerer). De der ikke vil, de kan jo lade være. Og det gør de.

Sunniva, selvportrett

Et av Sunnivas produkter på tegnekurs på Rembrandtshuis.

På Rembrandtshus blev jeg stoppet af en vagt, fordi jeg havde en flaske vand i hånden, og det måtte man ikke have inde på museet. Jeg forklarer, at min datter er oppe på øverste etage og venter på at være med i en tegneklasse, og at hun havde brug for vand. Om jeg ikke måtte gå op med vandet til hende? Vagten kigger på mig, om jeg ikke har en taske? Det har jeg ikke, men tager flasken indenfor bukselinningen, og trækker trøjen over.

Og så er det i orden. Ude af syn, ude af sind! Jeg har en følelse af at en sådan tilnærmelse til for eksempel en italiensk museumsvagt ville have gået helt galt, og jeg kunne risikere at blive sendt ud på røv og albuer….

Amsterdam, kafe

Pittoresk kafe. PS: bildet er ikke skeivt. Kafeen er.

Men det er selvsagt rent hypotetisk. Jeg ville aldrig turde at komme med sådan et forslag til en italiensk museumsvagt…

De to højdepunkter fra turen var helt klart tulipanparken med 7 millioner blomsterløg samt en orkideudstilling, og så Van Gogh museet.

Men det der sidder i hele kroppen er stemningen, af byen selv.

Jeg skal tilbage, det er sikkert. Og næste gang håber jeg uldtøjet kan blive i kufferten…

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.