1 million anekdoter bliver til … faktaresistens!!

Du kan også lese dette innlegget på Norsk

644 mæslingetilfælde i USA i 2014 refereres i de store medierne, og man er kollektivt rystet over den her voldsomme øgning. Samtidig har antallet autister øgt fra å være meget sjælden – med ca. 1 tilfælde blandt 10 000 børn – til nu at ramme 1 af 45 af børn. I 2014 – året med de svimlende 644 tilfældene mæslinger – blev der diagnosticeret mere end 1 million barn med autisme i USA.

Det nævnes ikke noget sted, og alle de – hundredtusindvis – af forældre der har opleve det her ske i sin familie efter at deres børn fik MMR-vaccinen idioterklæres, og tælles fra det gode selskab. Det de oplever er bare anekdotisk, og har ingen vitenskabelig interesser, får vi at vide. Alle de her forældre som fortæller temmelig ens historier – og vi som kunne finde på at tro på noget af det de siger – vi er faktaresistente – myndighedernes nye begreb fra kufferten med hersketeknikker. Man føler sig fuldstændig hensat til Orwells 1984.

Men når man lægger sammen en million skræmmende ligelydende anekdoter, så skulle det vel gerne rykke lidt i nysgerrigheden til en og anden forsker ..? Så hvorfor – i herrens navn – forskes det ikke på det her? Hvorfor er myndigheder over hele verden tvært imod vældig optaget af at slå fast at der ikke findes nogen som helst link mellem vacciner og autisme? Hvorfor er bare på tanken på at man måske kunne ha nytte af bedre forskning på vacciner så lidt socialt gangbar at man lige gerne kunne taget til orde for raceforskning a la Joseph Mengele (han du ved, der kaldte det forskning når han tortureret jøder i koncentrationslejre under annen verdenskrig)?

Hvad er det som er så truende med det her at alle udtalelser som ikke uforbeholdent tilslutter sig det evangelium som helsemyndighederne forkynder, får frem hele våbenarsenalet: man må idioterklæres for enhver pris?

Lad os antage at det er rigtig – for argumentets skyld – at vacciner er helt og fuldstændig, 100 % sikre. Så er jo det oplagte spørgsmålet: hvis det ikke er vacciner som får autisme til å sprede sig som vår tids spanskesyge – hvad er det så?

Det andre oplagte spørgsmålet er: hvorfor er ikke myndighederne interesseret i at finde ud hvad denne kolossale øgningen i autismetilfælde kommer av? Men i stedet lægger al sin energi i at forsøge at overbevise os alle sammen om at det ikke er vacciner som (er med på at) øge antallet tilfælde med autisme? Hvorfor snakker ingen som repræsenterer magt og myndighed – om hvad de mener er årsagen til den store øgningen? Hvorfor gentager og gentager de bare at det ikke (helt sikkert altså! Its true ..!) er vacciner som gør det?

Hvorfor gentager og gentager de bare at det ikke (helt sikkert altså! Its true ..!) er vacciner der laver problemerne?

Lederen for den danske Sundhedsstyrelsen gentager i en artikel i Politiken den gamle vise om at Andrew Wakefields Lanset-artikkel i 1998 – den som slet ikke var et forskningsprojekt over hovedet, men kun en observation av noget som man foreslog kunde eller, måske burde, forskes på – var baseret på svindel.

En fejl bliver ikke rigtigere af at blive gentaget, men årsagen til at man alligevel finder det nødvendig at trekke frem den her sværtekampagne lige nu, er antagelig at Wakefield er farligere end nogen sinde for politikere i alle land – som sidder med hovedet godt begravet i sandet, og hænderne dybt i medicinalindustriens lommer. Sammen med andre veluddannede og samvittighedsfulde fagfolk står han bag den meget godt dokumenterede filmen Vaxxed. Sådant noget gør man ikke ustraffet. På samme måde som man ikke ustraffet kan beskrive 12 case om syge børn i The Lanset – case der peger hen mod en blot og bar mulighed for at man måske burde tjekke hvorfor nogen børn ser ud til å få maveproblemer etter å ha fået MMR-vaccine, og at de derefter udvikler autisme (slik Wakefield var med på å gøre i 1998).

En sådan beskrivende observations-case-studie kan simpelthen ikke være baseret på svindel. Det er ikke videnskabsteoretisk mulig, slet og ret fordi det er ikke forskning. Det er observationer. Anekdoter, om man tør tage ordet i sin mund. For også anekdoter har faktisk en plads i medicinsk forskning – der er i anekdoterne det begynder. Det er når de enkelte patienthistorier bliver mange at nysgerrigheden skærpes, spørgsmål stilles og et mulig forskningsoplæg tager form.

Tør du være vidne til at dine små slægtninge vaccineres, uden at sætte dig ind sagen selv? Tør du stole på at det ikke er den samme historien som gentager sig – med fusk, fup og underslag af information som vi alle har ret til å få indsigt i? Tør du stole på at det virkelig er de som hæver sine tynde stemmer mod vaccinen som er faktaresistente?

Men selv det ble for farlig for medicinindustrien. Selv en fortælling om 12 børn – som kun konkluderede med at man burde forske ordentlig på hvad det var som skede med disse børnene – og i mellemtiden bruge enkeltvacciner i stedet for den (den gang) nye tripelvaccinen – ble så farlig at man måtte kalde det svindel for å ufarliggøre det.

Ingen burde tillade sig at mene noget som helst om vacciners sikkerhed uden at have set Vaxxed først. Se den – og bedøm selv dokumentationen som lægges frem.

Min favoritdel af filmen er sekvensen der man stiller spørgsmålet: hvad hvis gode læger læser den dokumentation vi har læst? Da de lægger frem for to vaccineglade børnelæger den dokumentation whistleblower William Thomsen har skaffet frem, dokumentation som viser at de amerikanske sundhedsmyndighederne systematisk har underslået forskningstal som viser en sammenhæng mellem MMR-vaccinen og autisme. En av dem siger noget sådant tidligere i filmen: hos CDC er det en mængde forskere som er langt klogere end mig. Jeg konsulterer websiderne deres i legefaglige spørgsmål næsten hver dag. Etter å ha fået forelagt sig dokumentationen er han bleg om næbbet.

For spørgsmålet bliver jo selvsagt: hvis myndighederne lyver om det her – hvad lyver de ellers om? For det er jo rent faktisk ikke slik at vi kan stole på myndighederne i et og alt. I sin tid gik de ind for lobotomi. De kan tage fejl. De tager fejl. Og de er ikke glade for å indrømme det, så i stedet peger de på alle som er uenige og kalder dem faktaresistente idioter. Så længe det går.

For hvem er sandsynligvis mest ”faktaresistent”: Folk som risikerer alt ved å mene noget upopulært, eller de som gentar ”det alle (tror de) ved” – og tjener penge på det samtidig?

På 60-tallet fødtes tusindvis av børn uden armer og ben fordi mødrene deres havde fået den helt sikre medicinen thalidomid. Da man begyndte at få mistanke til medicinen, satte medicinindustrien i gang med den samme tildækningsoperationen som de holder på med nå. Sanktioner ble sat ind mod læger som fortalte ”anekdoter” om at børn blev skadet af Thalidomid. Lægetidsskifterne blev nægtet at dække sagen. Etc, etc: den procedure vi etter hvert kender så godt. Resultatet var at medikamentet blev trukket langt senere tilbage end dokumentationen tilsagde – og at flere børn end ”nødvendig” ble født med skader. Man ofret kort sagt nogen børn for å dysse ned skandalen mest mulig.

Lidt efter årtusindskiftet skede noget lignende med medicinen Vioxx – mange mennesker blev skadet og døde af den medicinen, men den blev ikke trukket tilbage straks man opdaget det. Nej, firmaet gjorde det de kunne for at holde den på markedet længst mulig – med bedre indtjening – og en masse unødig lidelse som resultat.

Hvad er det der gør at vi skal tro på at ikke det samme sker i forhold til vacciner i dag? Tør du være vidne til at dine små slægtninge vaccineres, uden at sætte dig ind sagen selv? Tør du stole på at det ikke er den samme historien som gentager sig – med fusk, fup og underslag af information som vi alle har ret til å få indsigt i? Tør du stole på at det virkelig er de som hæver sine tynde stemmer mod vaccinen som er faktaresistente?

For hvem er sandsynligvis mest ”faktaresistent”: Folk som risikerer alt ved å mene noget upopulært, eller de som gentar ”det alle (tror de) ved” – og tjener penge på det samtidig?

Hvis sundhedsmyndighederne skal overbevise folk om at det mantra de gentager og gentager er sandt – at vacciner er helt sikre, så må det gennemføres bedre forskning.

Et helt uomtvistelig krav er at man forsker på vaksinerte grupper mennesker kontra helt uvaksinerte. Det kan lade sig gøre, for det findes i verden en del grupper mennesker som af religiøse grunder ikke har ladt sine børn vaccinere. Og et sådant forskningsprojekt er faktisk allerede blevet gennemført, og du kan læse det her. Studiet viser klare tendenser til at vaccinerede børn blandt andet har flere autoimmune sygdomme, og højere forekomst af autisme end ikke-vaksinerede og børn der har fået færre vacciner. Studiet er blevet godkendt for publicering i to medicinske journaler, men er trukket tilbage efter at de politiske implikationerne af indholdet blev klart. Forskningen er blevet kritiseret for at det er et for lille studie til at det kan vise egentlig resultater. Men det findes det da enkle midler mod – man kan faktisk bare at gennemføre et, der er større … Hvis man våger …

Vi kan ikke længere finde os i at det er medicinindustrien som bestemmer hvad som skal forskes på og hvad som kan trykkes i de medicinske fagbladene. Som jeg hørte sagt av en repræsentant for den norske lægeforeningen for nylig: medicinsk forskning er alt for vigtig til at vi kan overlade det til lægemiddelfirmaerne alene.

Læg igen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.